De fleste moderne e-cigaretter har en tank eller beholder, som man fylder med e-væske. Dette komponent er nødvendigt, så man ikke selv skal dryppe væske ned i sin e-cigaret hele tiden. Derfor omslutter tanken typisk e-cigarettens coil, som ved hjælp af små huller i tankens nederste del får tilført vattet den mængde væske, som det har brug for det. Du skal dog også selv gøre lidt og selvfølgelig sørge for, at coilen har nok væske, så den ikke tørrer ud. Her er det er vigtigt ikke at tilføre for meget væske, så din e-cigaret begynder at sprutte og får svært ved at nå den ønskede fordampningstemperatur. Se vores udvalg af tanke, pods og coils.
El-cigaretter findes i mange varianter, fra forskellige mærker og der kommer hele tiden nye produkter på markedet. Som beskrevet er elektroniske cigaretter, om de er store eller små, bygget op på samme måde, med et batteri, en tank og en drip tip (også kaldt mundstykke).
Når det kommer til e-cigaretter, findes der flere forskellige typer tanke, men i bund og grund fungerer de ens. Det første vi kan kigge på er mængden af damp. Man vil typisk inddele kategorien i to dele. Henholdsvis MTL (Mund til lungesug) og DL (Direkte Lungesug). MTL-tanke er typisk mindre tanke med smalle mundstykker, der ikke giver så meget damp. Denne type tank er dem der simulerer følelsen almindelig rygning bedst, så hvis man er ved at stoppe med at ryge, vil en MTL tank være det sikre valg. Det er dem der minder mest om almindelige cigaretter. En DL-tank, også kaldet en sub-ohm tank, er den type tank der producerer store skyer, hvilket betyder, at denne type tank minder meget om vandpibe. En sub-ohm tank har oftest et bredere mundstykke, og de brændere der bruges dertil, er generelt større, og kan trække flere watt, end tilfældet er for MTL-tanke. Det betyder i bund og grund, at desto højere watt, desto mere damp.
Derudover er der også forskellige måder at fylde en tank på. Nogle tanke fyldes med e-juice fra toppen, andre fra bunden. Fælles for tankene er dog, at du skal lade din e-cigaret stå i 10-15 minutter, før e-cigaretten tages i brug, når du fylder e-væske på en tank første gang, eller når du har skiftet coil. På den måde kan e-cigaretten bedre nå at suge e-væsken til sig, og så undgår du også at brænde din coil af og få en brændt eftersmag.
Ligesom tanke kan fyldes på forskellige måder, er der også forskellige måder at skifte brænder på. Nogle skal skrues i, mens andre blot skubbes i. Et såkaldt "plug and play" system. Generelt er processen ganske simpel og når man har prøvet det et par gange, kan det efterfølgende gøres lynhurtigt hver gang.
Hvis du er i tvivl kan du altid tage et nærmere kig på e-cigarettens medfølgende brugsanvisning som følger med til alle e-cigaretter, eller finde din e-cigaret her på siden, og læse alt relevant info om din model.
Batteriet er som tidligere nævnt, den del, som giver strøm til tanken og coilen, sådan så e-væsken kan fordampe. Ved at se på antallet af milliampere (mAh) kan du se, hvor meget batterikapacitet dit batteri indeholder. Jo flere mAh et batteri har, jo flere timers strømbrug holder det som hovedregel til. Man skal dog være opmærksom på, at variabler som ohm og watt spiller ind. Jo lavere ohm og højere watt du bruger, jo hurtigere løber batteriet også tør. Derfor skal man både tænke over batterikapaciteten, størrelsen på din e-cigaret, hvor mange watt du vil køre med, og hvilken brænder du vil bruge til din e-cigaret. Ønsker du f.eks kun en lille smule damp, og damper du ikke så meget, så er der måske ikke behov for at købe den største e-cigaret med det største batteri.
Nogle e-cigaretter har derudover indbygget batteri som oplades med USB stik, hvor andre modeller bruges med separate batterier. Disse batterier hedder som oftest 18650 batterier. Enkelte modeller kan bruge 21700, og andre modeller kan bruge begge dele. Du kan finde et udvalg af disse mods som bruger separate batterier her. Man skal være opmærksom på, at det anbefales at lade batterier i en separat oplader, hvis man vælger en model med udskifteligt batteri.
Funktioner på e-cigaretter:
Tænd og sluk: De fleste e-cigaretter kan tændes og slukkes ved at klikke fem hurtige gange på aktiveringsknappen. Når man køber en ny e-cigaret, er den som regel låst/slukket. Du låser den op ved at trykke fem gange hurtigt på aktiveringsknappen, og det samme gælder, når du vil låse/slukke for e-cigaretten igen – eksempelvis hvis du skal opbevare e-cigaretten i lommen eller i tasken.
Justering af watt: På nogle e-cigaretter har du mulighed for at justerer watt. Det betyder blot at du kan justerer hvor meget "power" din e-cigaret skal skyde med, og du kan dermed opnå en større mængde damp. Omvendt kan man også skrue ned for sin watt og opnå en dampmængde der minder om almindelige cigaretter.