Cigaretpriser i Tyskland
Det har længe været populært at tage en tur over grænsen til Tyskland for at handle blandt andet slik, sodavand og øl ind til skarpe priser. Med de stigende afgifter på cigaretter i Danmark er der nu også flere, der drager sydpå for at spare penge på tobaksvarer. Men hvor meget er der egentlig at spare, når man kigger på cigaretpriserne i Tyskland? Og hvad skal man være opmærksom på? Det får du svar på her. God læselyst!
Hvordan er cigaretpriserne i Tyskland i år 2022?
Fra år 2022 koster en pakke cigaretter cirka 60 kroner i Danmark. Ryger du fast, kan du altså hurtigt bruge mange penge på denne post. Netop derfor er der nu flere, der drager over grænsen til både Sverige og Tyskland for at købe billigere tobaksvarer end dem, man kan finde herhjemme.
Tager du til Tyskland, kan du spare cirka fem kroner pr. pakke cigaretter, du køber. Cigaretpriserne i Tyskland ligger nemlig på rundt regnet 55 kroner. Køber du en karton cigaretter syd for grænsen, kan du således spare 50 kroner i alt. Det er naturligvis værd at tage med, men det er næppe det, der får dit budget til at gå op – især ikke, fordi der er regler for, hvor mange cigaretter du må tage med hjem til Danmark.
Du må maksimalt importere 800 cigaretter
Diverse politikere har tidligere foreslået at ændre toldreglerne, så man som privatperson kun må importere én karton cigaretter ad gangen fra andre EU-lande. Det er imidlertid ikke blevet en realitet (endnu), så kører du til Tyskland for at købe tobaksvarer, må du fortsat tage fire kartoner cigaretter med hjem.
Med en besparelse på 50 kroner pr. pakke er der altså cirka 200 kroner at spare, hvis du køber det tilladte antal kartoner og benytter dig af cigaretpriserne i Tyskland. Får de politikere, der kæmper for det, succes med at sænke denne grænse, vil der være markant mindre at spare.
Selvom nogle partier og politikere gerne vil ændre grænsen for, hvor mange cigaretter man må importere, har de ikke fuldkommen frit slag. Det skyldes, at vi i Danmark er med i EU’s fælles toldunion, som gør det nemmere at importere varer til landet, og som dækker over en række fælles EU-regler. Af toldreglerne fremgår det blandt andet, at hvert EU-land fastsætter egne grænser for, hvor mange tobaksprodukter og alkoholiske drikke man må importere som privatperson. Der er faste minimumsgrænser for alle EU-lande, og for cigaretter ligger den på 800 stk.
Som medlem af EU skal der altså være en grænse på fire kartoner, men i Danmark ville vi også kunne lave en ”strammere” regel og sænke loftet til eksempelvis 200 cigaretter, som der tidligere har været tale om at gøre. Indtil det potentielt sker, må du dog fortsat tage fire kartoner cigaretter med over grænsen fra Tyskland – eller et andet EU-land.
Kan det betale sig at gøre brug af cigaretpriserne i Tyskland?
Hvis du overvejer at tage til Tyskland for at købe billigere cigaretter, skal du naturligvis have med i dit regnestykke, at turen koster både tid og brændstof. Godt nok kan der p.t. være cirka 200 kroner at spare ved at købe de tilladte fire kartoner til de lavere cigaretpriser i Tyskland, men skal du køre langt for det, er de penge hurtigt brugt på brændstof i stedet. Du bør altså nøje overveje, hvorvidt det egentlig giver mening for dig set fra et økonomisk perspektiv.
Skal du alligevel en tur til grænsebutikkerne for eksempelvis at handle ind til en stor fest, kan du selvfølgelig lige så godt udnytte de lidt lavere cigaretpriser i Tyskland. Ville turen udelukkende gå derned for at købe cigaretter, kan det næppe svare sig – medmindre du bor lige nord for grænsen.
Er du netop bosat i området omkring grænsen, handler du måske i forvejen i nogle af de tyske butikker, og så giver det sandsynligvis god mening at købe cigaretter, når du alligevel er der – hvis du altså er ryger. Det samme gælder, hvis du for eksempel krydser grænsen i forbindelse med en ferie. Kort sagt giver det mening at nyde godt af de lavere cigaretpriser i Tyskland, hvis du i forvejen skal forbi en grænsebutik eller er lige i nærheden. Det kan til gengæld næppe svare sig at køre til Tyskland udelukkende for at købe tobaksvarer.
E-cigaretpriser i Tyskland
Priserne på e-cigaretter varierer generelt meget afhængigt af kvalitet, udformning og lignende. Det vigtigste er dog heller ikke, hvad selve e-cigaretten koster, men hvad e-væsken koster, da denne skal købes regelmæssigt. Når det kommer til e-væske, er der ikke noget at spare ved at købe den i Tyskland frem for i Danmark. På nuværende tidspunkt er prisen nogenlunde den samme i Danmark og Tyskland, så mens nogle typer væske måske kan være lidt billigere i Tyskland end herhjemme, kan andre være dyrere. Kort sagt er niveauet nærmest det samme, men faktisk stiger prisen på e-væske syd for grænsen inden så længe. Den 1. juli 2022 trådte en lov i kraft, som beskatter e-væske i Tyskland – uanset om den indeholder nikotin eller ej. Til og med den 12. februar 2023 må forhandlerne sælge ud af deres lager, men derefter vil priserne generelt ligge højere end i Danmark. For hvert år frem til og med 2026 vil beskatningen stige, så den til sidst lander på 320 euro pr. liter e-væske – altså knap 2.400 kroner. Lige nu er priserne på e-væske altså nogenlunde de samme i Tyskland og Danmark, men på sigt vil denne vare være dyrere i Tyskland, end den er i Danmark.
Fandt ikke hvad du ledte efter?
Har du brug for hjælp eller mangler du hurtig svar på dit spørgsmål, så kontakt os endelig - Vores rare kundeservice er altid glade for at hjælpe!